Gå til hovedindhold

Mærkning og gravering

Mærkning og gravering

Vi kan tilbyde mærkning og gravering på næsten alle overflader.

Mærkning og gravering har den fordel, at det ikke kan fjernes fra materialet. Det anvendes eksempelvis i forbindelse med tag-skilte samt CE- og TÜF-mærkning. Netop fordi mærkning og gravering ikke kan fjernes, er det velegnet til tyverisikring - men også som sikkerhedsmærkning.

Mærkede emner kan eksempelvis være løfteværktøjer, sjækler, karabinhager og løfteøjer. Når de er mærket med seneste godkendelsesdato og antal kilo for løft, er det med til at begrænse fejl i forbindelse med løfteopgaver. 


Lasergravering og lasermærkning - mulighederne er uendelige

En lasergraveringsmaskine kan gravere i stort set alle typer overflader. I modsætning til en laserprinter, der påfører farve på overfladen, så arbejder lasergraveringen ned i materialet. Denne type gravering anvendes primært til metaller. Lasergravering er meget præcis og detaljeret.

Nakskov Maskinindustri har mange års erfaring med gravering. Vi lasermærker på de fleste former for emner i både enkeltstyks- og serieproduktioner. I dag kan vi tilbyde rådgivning og udførelse af såvel store som små opgaver. 

Hent vores brochure om lasergravering her